Stamforældrene

Fra Lauegaardsfamilien
Version fra 26. okt 2007, 21:44 af AndreasGraulund (diskussion | bidrag) AndreasGraulund (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Hans Madsen Koefoed
Maren Kirstine Koefoed
Stamforældrene
Hans Madsen Koefoed.jpg

Maren Kirstine Koefoed.jpg


Børn: Absalon Hansen Koefoed (A1)
Ole Edvard Sonne Koefoed (A2)
Signe Johanne Koefoed (A3)
Cathrine Koefoed (A4)
Marie Koefoed (A5)
Christine Koefoed (A6)
Hans Conrad Koefoed (A7)
Nikoline Koefoed (A8)
Anine Mathilde Koefoed (A9)
Gerthea Caroline Koefoed (A10)
Niels Adolph Koefoed (A11)
Christian Albert Koefoed (A12)

Stamfaderen, Major Hans Madsen Koefoed, blev født på 34. sg. Lauegaard i Aaker den 18. marts 1792. I en alder af 17 år blev han sekondløjtnant ved Bornholms milits, og i 1818–19 gennemgik han en uddannelse på officersskolen i Næstved, hvorefter han vendte tilbage til den bornholmske milits. Her avancerede han efterhånden til tjenstgørende major ved dragonerne i 1855. Han tog sin afsked som officer i 1863. (R.). (Se i øvrigt Julius Bidstrups stamtavle A side 60, K2).

Han blev den 21. september 1816 gift med Stammoderen, Maren Kirstine Sonne, født på 36. sg. Risegård i Aaker den 9. juni 1797. (Se Julius Bidstrups Stamtavle A side 131, L3).

I de første år boede de unge hos hans forældre på Lauegaard. I 1822 købte han 7. sg. Tjørnebygaard i Poulsker, som han solgte, da han i 1832 overtog fædrenegården. Denne afstod han i 1863 til sin yngste søn Christian Albert Koefoed, og de flyttede til Aakirkeby, hvor de boede til deres død, der for ham indtraf den 17. april 1868 og for hende den 24. november 1869. Deres grav er på Aaker gamle kirkegård, tæt syd for kirkens våbenhusdør, med et højt monument af sandsten, der bærer et marmorkors med en hvilende due.

H. M. Koefoed var stænderdeputeret til stænderforsamlingen i Roskilde 1841–48, og han var i årene 1840–52 formand for sogneforstanderskabet i Aaker, og han var i en årrække formand for foreningen “Hesteavlens Fremme”, indtil foreningen i 1847 synes sluttet sammen med Bornholms landøkonomiske Forening, hvoraf han i 1860 blev udnævnt til æresmedlem. Han havde i årenes løb mange tillidshverv og var en af de mest kendte mænd på Bornholm.

Stamfaderen var stor og kraftig af skikkelse med en myndig og værdig optræden uden mange ord. Det fortælles, at han i året 1834 ved sin rolige og myndige optræden hindrede en planlagt gentagelse af optøjer mod Adolf Sonne, Loftsgaard, der havde vakt harme ved at ville sætte hegn om sine marker. Det var på den tid skik og brug efter høst at lade kreaturerne gå til græsning uden hensyn til markskel. Han var tillige nøjsom og sparsommelig. Når han som rigsdagsmand ved samlingens begyndelse rejste til København, medbragte han en fjerding spegesild til eget brug. Han blev da også en formuende mand. Ved salget i 1863 ejede han Lauegaard gældfrit, selv om han efter sigende havde givet sine mange børn udstyr og medgift til en samlet værdi af mere end tre gange gårdens værdi.

Til yderligere belysning af ham som menneske skal anføres et par småtræk: Hans hustru havde engang under hans fravær vævet et gulvtæppe og lagt det på gulvet i den bedste stue. I stedet for at blive glad, da han så det, udbrød han:

Det tæpped må du tâ væk, moer; jâ vil inte trø på tøj, når monga fattia folk fryza.

Han holdt strengt på, at dørene ikke måtte låses om natten, idet han sagde:

Sjikkelia folk ska hâ lov å kom ma inj, å skarnsfolk komma inj ilæl.

Om hans virksomhed i stænderforsamlingen og folketinget henvises til “Bornholms politiske Historie” i Bornh. Samlinger, bind XXIII (1935), side 69 og 82 ff.